Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (221)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)
Se indlæg fra måned: jan. (1)feb. (2)mar. (29)apr. (30)maj (28)juni (8)juli (25)aug. (23)sept. (30)okt. (24)nov. (11)

Kort nyt....

lørdag 10. marts 2018
Tålmodigheden er på prøve...
af HKn

Vejr: Råkold dag, da vinden kom fra de kolde områder i Rusland...Ø (107) 5-8 m/s.... Solen lå gemt bag de grå skyer 8/8.... og over middag begyndte der at komme lidt regn. Sigten var heller ikke speciel god i dag, den svingede mellem 1 og 5 km, da der lå noget dis over havet. Temperaturen var atter i den kolde ende 0-3 grader.

Der er jo lidt "90 års fødselsdag" over hverdagen ved sådan en fuglestation.... så ikke så overraskende var Heidrun og jeg klar ved nettene igen i dag... om som den seneste uge kørte vi på halv kraft med kun en åben have, og måtte gå runder ca. hver 15. minut af hensyn til fuglene... så hvad der sker uden for stationhaven har vi ikke helt styr på....

Ringmærkning: Solsort 2. Sangdrossel 1. Bogfinke 2. I alt 5 fugle fordelt på 3 arter.

Sangdrossel 3k Blavand 10.03 2018 1. Henrik Knudsen

Første ringmærkede Sangdrossel i vinterforåret 2018: Henrik Knudsen.

Vi havde rigtig mange gæster herude i dag pga. fuglestationsudvalgsmødet... Inden mødet nåede nogle af deltagerne og lufte kikkerten... Bo Kayser og Ole Fries gik i mosen som atter var åben efter en uge med skydning og de fik et par Sortstrubede Bynkefugle ud af anstrengelserne.

Da kulde og fugle ikke er en god kombination iøjeblikket... holder vi tidligt fri dag..... Men vi er selvfølgelig klar i morgen igen....

HKn

Præsten kom indtrækkende

fredag 9. marts 2018
Hr. og Fru Stær kiggede til kassen
af HKn

Vejr: Dagen startede med tyk tåge og nærmest ingen sigt 500 m - 3 km..... Senere stod dagen på vekslende skydække og ved et par lejligheder kom solen fint frem og den blå himmel kunne nydes 5-8/8. Det var også en råkold dag, hvor temperaturen lå fra 0-3 grader... Vinden var svag og kom fra V (253) 5 m/s og forblev deromkring hele dagen.

Vi fik nettene op med noget besvær, da de var fulde af frosne vanddråber... men lidt som forventet blev vores anstrengelser heller ikke belønnet... det kolde vejr "smider" ikke just fugle i nakken på os... Men på trods af få fugle i nettene kom der lidt notesbogen... Årets første Store Præstekrave kom indtrækkende sammen med en trup på 12 Stære... og apropos Stær så indfandt det lokale par sig i dag ved Stationen... de var lige henne og kigge på redekassen... som i første omgang ikke lige faldt i fruens smag.... men mon ikke Nybolig får dem tilbage på ideen...

Ringmærkning: Solsort 3. Skovspurv 1. Bogfinke 1. Ialt 5 fugle fordelt på 3 arter.

Skovspurv 2k Blavand 09.03 2018 1. Henrik Knudsen

Dagens fugl blev en Skovspurv. Foto: Henrik Knudsen.

Vi fik i dag besøg af Lisbeth Christiansen og hun var så sød at medbringe rundstykker, hvilket lige var hvad Heidrun og jeg kunne bruge. Senere kom Jørgen Grønne forbi, han havde fået lavet en lækkert stativ, hvor vi kan hænge vores fugleposer på... så jeg hjalp ham lige med at få det på plads... Bent gik og roede med nogle gamle tidsskrifter oppe på kontoret, og fik lidt styr på biblioteket.

I aften dukker de første gæster op til det kommende møde i morgen... Hans Lind og Bo Kayser er de første der skulle dukke op...

HKn

Tåge og Viber på træk

torsdag 8. marts 2018
Weltklasse Arbeitsteilung......
af HKn

Vejr: Tåååååååååååååååååååååååååååååge..... og mere tååååååååååååååååååååååååge...og så var der dælme atter faldet sne... nu strammer de den sgu de vejrguder... Vinden kom primært fra SØ (137) 5 m/s med undtagelse at et par timer om eftermiddagen hvor vinden gik i SV.... og der skulle den været blevet hvis jeg måtte bestemme... Sigten gik fra 300 m til 1 km, dog overvejende under 1 km. Temperaturen gik mellem 0 og 3 grader...

Alt det man holder af blev aflyst i dag, så derfor ingen ringmærkning..... Men heldigvis er der altid noget man kan tage fat på her ved Blåvand.... Heidrun ville gerne gøre lidt mere rent, nu da der skal være stationsudvalgsmøde her i weekenden.... så I har bare at rose hendes arbejde... stationen skinner... Efter jeg fik nedkæmpet Stationshaven den anden dag, stod Fyrhaven for tur i dag... og det var noget af en omgang.... 4 timers kamp med et frisk ørnenæb fik bugt med alt hvad er kan ødelægge et net i meget lang tid......

Jørgen Grønne havde ringet og sagt han ville komme ud og hilse og samtidig havde jeg lovet at hjælpe ham med at få skåret vores nye stænger til, som skal bruges til at holde nettene fast.... Så på med sikkershedudstyr.... da Jørgen skød med varme gnister...... samtidig var julekuglerne lige ved at blive brændt hos den altid friske herre fra Esbjerg

Fuglemæssigt skete der ikke rigtig noget i dag.... dog gav en flok på 16 Viber og 40 Stære håb om et snarligt forår, da de kom trækkende henover Fyrhaven... Solvmage Blavand 06.03 2018 1. Henrik Knudsenkopi

Undertegnede og mine gode venner Mågerne forlanger forandring ved Blåvand. Foto: Henrik Knudsen.

Jonas fra NKV tilbragte også hele dagen herude, da Naturskolen skulle gøres ren... inden der kom gæster fra Bornholm sidst på eftermiddagen.. Bent kiggede også forbi om eftermiddagen.

Om aftenen lavede jeg min "berømte" gryderet til Tessa og Heidrun....

HKn

Tidligste Rørhøg på Hukket

onsdag 7. marts 2018
Gråt og råkoldt
af HKn

Vejr: Forårsfornemmelserne var atter væk.... det var så koldt og gråt i dag... Vinden kom igen fra Ø (99) 5 m/s og tog yderligere lidt til i løbet af morgen 6 m/s, for dog at falde igen sidst på dagen... Mellem skyderne kunne solen skimtes 4 gang i omkring 10 sekunder af gangen 8/8... Sigten var heller ikke for god 2-3 km. Temperarturen lå omkringe frysepunktet hertil morgen og nåede kun op omkring 2 graders varme da det gik vildeste for sig......

Indrømmet..... vi var s.. ikke ved at vælte ud af døren for at komme ud til nettene i dag.... men med fynsk dovenskab krydset med tyske disciplin overvandt vi (næsten) al modstand og fik nettene op i stationshaven... fyrhaven blev igen fravalgt på grund af kulden... Og med en heroisk indsats.... blev der fanget en Solsort og aflæst en Musvit... Indtil nu har næsten "alle" fugle vi har fanget haft fedt 0... dog kunne dagens Musvit fremvise fedt 1.... så fuglenes "BMI" er i den meget lave ende, hvis man ellers kan udtrykke det på den måde.

Ringmærkning: Solsort 1. I alt 1 fugl fordelt på 1 art !!

Solsort 2k hun Blavand 07.03 2018 1. Henrik Knudsen

Solsort 2k hun, dagens eneste ringmærkede fugl. Foto: Henrik Knudsen.

David Manstrup kiggede ud denne morgen og mens vi stod og snakkede i gårdspladsen.. spottede han en rovfugl som kom nord fra og forsatte lige hen imod os inden den drejede af bag Vesterled og forsvandt mod Ø.... Hvem af os der havde kikkert om halsen... snakker vi ikke om.... men vi så en smuk gammel han Rørhøg.... og så var der dagbogstof til folket og fans af fuglehistorik ved Blåvandshuk... jeg skal nok lade være med at nævne navne... Det var klart tideligste ankomst af arten herude... den gamle rekord blev væltet med 11 dage... den stammede fra den 18. marts 1990 og var ligeledes også en han.. Derudover er der blot yderligere 3 fund fra marts måned (1993, 2002 og 2007) alle i perioden 28-31. marts og alle fund er hunner (typisk stof til en dag hvor det (næsten) er kvindernes kampdag) .... så har vi det på plads og så snakker vi ikke mere om det....

Bent kom også ud for en stund... og som en gammel gartner plantede han et træ i Helgolandsrusen... det gav sved på panden da jorden var temmelig hård efter den lange periode med frost.... Per Olsen lagde også vejen forbi og vi fik en lille snak i den varme stue.

I skrivende stund har vi endnu ikke fået nogen sne, men DMI truer forsat med at der kan blive hvidt herude i løbet af dagen.... suk.

HKn

 

 

Så blev der atter klemt ringe på

tirsdag 6. marts 2018
Vender foråret tilbage nu ?
af HKn

Vejr: Dagen startede grå og trist, men ud på formiddagen begyndte solen at spille med musklerne og der kom hul på den grå masse.....Resten af dagen stod på smuk marts vejr... 5-8/8.... Vinden var svag om morgen og kom fra Ø (79) med en snert af N 3 m/s, senere tog den lidt til 8 m/s. Sigten gik fra 1 til 10 km. Temperaturen lå på 1-5 graders varme.

Så kom nettene op og forårsringmærkningen 2018 kom i gang... en herlig fornemmelse... Inden vi kunne starte måtte alle nettene lige strammes op. Vi valgte kun at bruge vores egen have i første omgang, da jeg skønnede det endnu var for koldt for fuglene at hænge mere end 20 minutter. Fuglene stod selvfølgelig ikke i kø for at blive ringmærket i dag, men vi var nu alligevel godt tilfreds med dagens resultat på 5 fugle....

Ringmærkning: Jernspurv 1, Solsort 3, Sortmejse 1. I alt 5 fugle fordelt på 3 arter.

Sortmejse Blavand 06.03 2018 1. Henrik Knudsen

Sortmejsen er forholdsvis fåtallige i nettene om foråret. Foto: Henrik Knudsen.

Mens Heidrun tog en lille pause.... gik jeg i gang med en af verdens mest ulige kampe og som man altid taber.... Jeg lavede "frisørkunst"  på hybenbuskene i stationshaven... Efter to timers intens kamp, hvor det lykkes mig at slide et ørnenæb op, da det pludselig skilte sig i to dele, så haven faktisk rigtig godt ud igen.....og der var en for pokkers god duft af armsved...so sexy

Bent kom også forbi i dag, han tog nogle timer i klitterne og fik pyntet på denne herlig forårsdag med lidt træktal....Heidrun og jeg nåede også begge at få vendt stranden uden at se det helt store udover lidt Sandløbere og en enkelt Almindelig Ryle.

HKn

Sneen forfølger mig

mandag 5. marts 2018
10 cm..... altså snedybde
af HKn

Vejr: Nej, hvad fanden er nu det.... der var faldet sne i løbet af natten, hele 10 cm lå der herude.... Jeg har dælme fået sne nok i denne omgang.. Vinden kom fra Ø (105) 9 m/s... , senere gik den i SV og tiltog lidt. Det var totalt overskyet hele dagen 8/8... Sigten var præget af dårlig sigt, især fra først på formiddagen, hvor sneen slog over i finregn... Temperaturen gik fra minus 2 grader til plus 3 grader....Sigt 2-5 km.

Optimismen fik allerede et dyk i dag, da det var hvidt udenfor... det lugtede jo ikke lige af fugl.... Nå men Heidrun og jeg brugte tiden på at få styr på indskrivning af dagbøger og data og så gik formiddagen alligevel ganske hurtig... Jeg tog en kort tur rundt i vores haver og fik lige rejst et enkelt net op, der ikke lige kunne tåle trykket fra sneen.... I morgen vil vi på strammet alle nettene op, efter sådan et vejr ligner de jo alle en røv der er træt af at s.....  Fuglemæssigt måtte vi nøjes med lidt drosler og et par Musvitter... det kan kun gå fremad...

Sven Aage Clausen lagde vejen forbi, og han brugte nogle timer med at få styr på bøger og blade... inden turen gik hjem til Esbjerg...

1. hele dag i Blavand 05.03 2018 004

Foråret er ikke lige om hjørnet...... Foto: Henrik Knudsen

HKn

The game is on

søndag 4. marts 2018
Ventetiden er slut
af HKn

Så er jeg atter tilbage og ventetiden er slut.... ikke mere vinterhi... foråret truer og jeg har lyst til at sige "store kasser".... Jeg vil endnu engang passe forårsmærkningen og i år har jeg endda fået en kollega.... det skal nok blive godt....Så kære læsere af bloggen hold jer klar... for nu starter underholdningen... Jeg satser på at mit 30 års jubilæum for at give en hånd med ved stationen... bliver et legendarisk forår.... for nu vil jeg have Lille Flagspætte og Flodsanger på min Hukliste....

Nå men efter denne doping-indledning tilbage til jorden... Ankom sidst på eftermiddagen... På vej ud til stationen sås livstrætte drosler langs vejen samt en Skovsneppe som stod frit fremme på en plæne.... Alt var bundfrosen... men jeg fik en herlig modtagelse af min nye kollega fra Tyskland, så det var dejligt.

I morgen bliver der desværre nok ingen mærkning, vejret ser total håbløst ud.... men det skal jo gøre ondt før det bliver godt, så hold godt øje med os.... vi er så klar når istiden er slut....

HKn

 

Endnu en dag i dybfryseren

torsdag 1. marts 2018
Isdannelser på Hukket
af Bent Jakobsen

Endnu en dag i dybfryseren med temperaturer fra -7 til -4 grader. Stadig en jævn vind, som gør chillfaktoren uudholdelig. Det bider.
Det kan også ses på Hukket, hvor der er begyndende isdannelser.

Isdannelse Hukket 20180301 113847

Fuglemæssigt en meget stille dag. Kulden er hård ved dem og i fyrhaven lå en død sjagger. Desuden enkelte vindrosler i haven og en ved gangstien. Og den klarer ikke skærene ser det ud til. Så noget afkræftet ud.

Sjagger dod 20180301 112824

Vindrossel afkraeftet 20180301 115211

Grønne og Svend Åge kom i dag. Svend Åge primært oprydning indendørs og Grønne tog det varme dress på da han ville afkorte en del af vores stålstænger til pløkke.

Heidrun og hendes mand Mathias som er her i øjeblikket gav køkkenet en ordentlig omgang

Arktisk kulde

onsdag 28. februar 2018
Fuglene enormt pressede pga kulden
af Bent Jakobsen

I morgen begynder ny sæson ved Blåvand fuglestation og det er med sibiriske kuldegrader. Fra -10 i morges til maksimum sidst på eftermiddagen med -4. Når så vinden samtidig kommer fra nordøst med 9 sekundmeter så er det isnende. Lidt lette snebyger passerede også.

Fuglene er enormt pressede i det her vejr. En skovsneppe lettede fra haven og lidt sjaggere trak mod syd. De rastende vindrosler ved gangstien gad ikke en gang flytte sig når der kom fodgængere.
Pludselig kom en mindre fugl nærmest humpende hen over vores egen P-plads og søgte læ ved en græstue lige ved siden af vejen. Det viste sig at være en enkeltbekkasin. Den luskede videre over vejen til noget hybenkrat ved et hvide hus, hvorfra den så lettede og fløj bag en klit da en bil passerede.
Også en dobbeltbekkasin kom flyvende ind over. Så tre bekkasinarter her lige inden forårsmåneden starter med arktisk kulde. I Oksbøl sidder solsortene med bugfjerene nede omkring benene for at mindske varmetabet.
Jeg har ikke set fuglene så presset siden januar 1984, hvor bl.a. flere tusinde stære døde i Blåvand, da de blev overrasket af kulde og meget sne.

I løbet af eftermiddagen ankom Heidrun fra Tyskland. Hun skal hjælpe med at ringmærke ved stationen her i foråret. Så velkommen.

Sibirisk kulde i Blavand

Arktisk kulde i Blåvand

Lørdag d. 10 februar 2018

lørdag 10. februar 2018
Gråt med gråt på.
af David Manstrup

Vejr: S/5ms/-1grd/8:8/diset og dårlig sigt.

Det var med en meget vemodig stemning i kroppen, at jeg valgte Blåvands Huk i dag. Der var diset og gråt, og der var på intet tidspunkt en opklaring i sigte. Ikke nok med at vejret var en udfordring, havde jeg glemt at få mit memerycard til mit kamera med. Så lige da jeg skulle til at fotografere en spændende måge, kunne billedet ikke gemmes på kamaraet. Turisterne var dermed pludseligt publikum overfor et par bandeord, jeg ikke vil nævne her... Dermed ingen billeder på bloggen i dag.

Der er generelt få fugle i Blåvand om vinteren, men jeg kom da lidt i hopla da jeg trådte årets anden Skovsneppe op. Jeg fik et chok da den lettede lige foran mig, men så var jeg da vågnet op.
Kort tid efter lettede samtlige måger. Jeg nået lige at drømme om Storkjove, men nææ nej... Det var en Havørn der var på spil, også andet fund i år. Den fløj over stranden og ind imod mosen, hvor jeg senere genfandt den rastende. I princippet kan jeg ikke udelukke en genganger fra januar, da det sidste fund også var en ungfugl, ligesom dagens fugl. 

Jeg gik hurtigt derefter på stranden, for at tjekke mågerne. Der var ikke vildt mange, men det lykkedes at plukke en enkelt adult Kaspisk Måge ud af flokken. 

Sidst på formiddagen begyndte det at regne/sne, så jeg valgte at køre hjemad kl 11.10. Ikke mere fugl for den 25 øre.

David Manstrup

 


FORRIGE     1  |  ...  |  19  |  20  |  21  |  22     NÆSTE