Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2025 (66)2024 (243)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Den ensomme gartner

tirsdag 7. marts 2017
Masser af havearbejde og meget lidt fugl
af HKn

Vejr: Uha det var blevet køligt... Temperaturen var røget under frysepunktet om morgen og den kom aldrig op på mere end 1.5 plus grad... Vind var der heldigvis ikke meget af...den kom næsten hele dagen fra NØ (59) 1-5 m/s... Næsten total overskyet det meste af dagen 6-8/8. Sigten lå på 15-20 km

På grund af kulden valgte jeg blot at åbne stationshaven i dag, det ville især i morgentimerne være hårdt for fuglene. Men da jeg også småfrøs valgte jeg endnu et ensomt slag mod de mange buske og grene der er i stationshaven.....ufatteligt hvad der er af arbejde i at passe have, så den er bedst vælgegnet til mærkning... Men med det jeg fik taget i går og i dag, bliver det knapt så hårdt at slå/klippe de kommende år... Mens jeg gik og arbejdede kunne jeg hele tiden tjekke nettene, det var desværre nærmest ikke nødvendigt.... det blev blot til en aflæsning af en Topmejse.... Der er pt. også meget uro i haven, da vi skal have alle vinduerne skiftet...så de få fugle der er...holder nok mere til i nabohaverne..... men de skal vente sig !!!!!.

Bent var også ude og kigge i dag, han tog sig en tur på stranden og mosen... han så vist ikke rigtig noget udover en enlig Sortstrubet Bynkefugl i mosen... Jeg fik mig også en tur på stranden, da jeg var færdig med haven og ringmærkningen... mit udbytte var heller ikke værd at snakke om.

HKn

 

Lidt tiltræk

mandag 6. marts 2017
I dag ankom lidt Solsorte, Rødhalse og Sortstrubede Bynkefugle.
af HKn

Vejr: Ø (79) 7 m/s (senere tiltagende til 10 m/s) 8/8, 15 km 3-4 grader

Det virkede ikke som om der var ankommet nogen fugle om morgen, der var meget stille under net opsætningen. Jeg sparkede et par Misteldrosler op i Fyrhaven, som desværre forsvandt ud af haven uden ring om benet. Da ringmærkningsproceduren fremadrettet skal være komplet anderledes end jeg kender, kom Bent i dag ud og gav en hånd med...Da der var en del ting der skulle snakkes om og sikkert også fremover var det godt vi aldrig fik særlig travlt.... Dog dukkede der lidt fugle op som dagen skred frem, bla. var der pludselig lidt tikkende Rødhalse og der kom også lidt Solsorte ind ude fra havet...bla. en flok på 14 fugle.

Ringmærkning: Gærdesmutte 1. Rødhals 3. Solsort 3. I alt 7 fugle fordelt på 3 arter.

Da vi som sagt aldrig fik så travlt mellem runderne gik Bent en tur på stranden og i mosen, det gav bla. 2 Sortstrubede Bynkefugle, mens jeg havde også havde en mens han var væk... Jeg nåede aldrig så meget rundt i dag, da jeg forsat ikke var helt tilfreds med mit havearbejde, så i dag kom saven frem og det gav en del mere luft til vores net. Der ud over fik jeg banet vejen helt fri op til F5 i Fyrhaven, hvor man altid har måtte danse limbo dans for at nå op til det net.... Hvilket jeg aldrig har været så god til og derfor har slået issen så mange gange, at jeg har en mistanke om, at det er derfor jeg er blevet så skaldet i en ung alder... for slet ikke tale om de hjerneceller der er smuttet med i købet.

Vi snakkes ved i morgen......

HKn

 

En sløj dag på kontoret - som dog blev reddet af god mad og gaver

søndag 5. marts 2017
Forsat havearbejde, regn og ny vægt til ringlab.....
af HKn

Vejr: Regnen truede fra morgenstunden.... men jeg fik 3 timer med tørvejr, inden regnen ankom....8/8. Vinden kom fra Ø (87) 8 m/s... Sigten var ikke god, da der lå godt med dis over havet... 8-10 km.... Lidt køligt 4-6 grader.

Da regnen truede valgte jeg kun at åbne vores egen have.... men efter 3 timer måtte jeg lukke ned og måtte lide den bet at jeg ikke fangede en eneste fugl...pinligt pinligt.... Hukket rummede de sædvanlige ænder, som atter lå et godt stykke ud.... Lidt smålusk gav heller ikke rigtig noget.... så jeg tog et par timer mere med at tilpasse vores have til den kommende sæson....Eftermiddagen stod på cykelløb, støvsugning og vask af køkkengulv

Men helt alene var jeg ikke i dag.... Sven Bødker dukkede op med frokost og så havde han også "lidt" gaver med... Vi fik flotte nye knive og pander.... så nu er der ingen undskylding for ikke at komme ud og lave mad til ringmærkeren høhø. Der ud over fik vi fine nye viskestykker.... så stor tak til Sven og Karin.

Bent og John Frikke kiggede også en tur ud i regnen..... Bent medbragte bla. den nye vægt til ringlab, så nu er udstyret ved at være klar. Nu håber jeg snart der vil dukke en fast medhjælper op, ellers får jeg svært ved at nå alt det der kræves.... !!!!!!

HKn

 

Gråvejr

lørdag 4. marts 2017
Kæmpede 6 timer med at nedkæmpe Fyrhaven
af HKn

Vejr: Vinden var røget i Ø (100) 6 m/s... senere i SØ og lå mellem 6-8 m/s.. Solen holdte en fridag, så det var lidt gråt, men bestemt ikke trist 8/8. Sigten var glimrende 25 km. Temperaturen var kl. 05.30 4.3 grader og toppede med 8 grader omkring middag og det meste af eftermiddagen.

Der var ikke så mange dikkedar i dag, det var bare på med arbejdshandskerne.... først blev nettene hejst og så blev hæksaksen (den der kræver rugbrød) og ørnenæbbet atter fundet frem... Fyrhaven blev mere krævende end jeg havde troet.... men så fik de kraftige tjørnebuske og selvfølgelig hybenroserne, sådan en over nakken, at der kom til at gå et lille stykke tid før de atter stikker næsen frem... især var jeg glad for at jeg fik styr på tjørnene, de er aldrig sjove at arbejde med.... men det tog s.. også 6 timer at nedkæmpe Fyrhaven.

Jeg fik samtidig passet mærkningen som igen var en meget stille omgang, det blev blot til 3 nymærkede fugle samt et par aflæsninger af nogle Musvitter. Selv om det kun blev til så få fugle.. var jeg så heldig at fange en Kernebider, dem får vi normalt ikke så mange af... Henrik Brandt som var forbi fik sig lige et årskryds på den. Jeg havde i øvrigt også besøg af Leif Smidt og hans kone, de var også lige ude at lufte teleskopet....så vi fik os alle lige en lille hyggesnak.

Ringmærkning: Stær 1. Grønirisk 1. Kernebider 1. I alt 3 fugle fordelt på 3 arter.

Sidst på eftermiddagen daffede jeg en tur på stranden.... Jeg fik tjekket godt 6000 Sortænder og en god stak Fløjlsænder igennem... de lå dog på en afstand der kun tillod at kigge efter en "hvid nakke"... men det var frugtløst.. Forsat mange måger, dog stod hovedparten mellem Sabinebunkeren og den sydlige del af Vejers.. Jeg fik dog klemt en 2k Kaspisk Måge  ud af det... 3ken fra i går kunne jeg til gengæld ikke genfinde.

Det var så hvad der kunne berettes om fra den lille fuglestationen.... I morgen skal jeg vaske håndklæder og viskestykker, der er vist nogen der i løbet af vinteren har glemt..... HKn er meget vred..!!! håber det virker !!!

HKn

Typisk forårsvejr og skønne årsarter.

fredag 3. marts 2017
Ringmærkning og hårdt arbejde i haven
af HKn

Vejr: En dag med klassisk forårsvejr, hvor der var lidt af det hele. Vinden kom fra det skønne SV (246) 9 m/s og blev heldigvis aldrig så hård som lovet. Dagen startede noget overskyet, der nåede også at være et par dråber i luften om formiddagen, mens eftermiddagen bød på nogen sol 4-7/8. På trods af dis ude over havet om morgen kunne man godt skimte vindmøllerne 15-18 km. Da vinden var lidt skarp havde temperaturen ikke nemt ved at overbevise om sine gode intensioner 5-7 grader.

Jeg kunne hedligvis starte ringmærkningen til tiden i dag og selv om der var lidt vind betød det ikke det store, da vi lå godt i læ med dagens vindretning fra SV... Under netopsætningen hørtes årets første Hvide Vipstjert på Hukket og dagen var allerede reddet med denne forårsbebuder.

Der var forsat ikke meget gang i småfuglene, hvilket jo er lidt forventeligt på denne årstid... Så som i går fik jeg fanget 5 fugle..og det var endda 5 forskellige arter.

Ringmærkning: Gærdesmutte 1. Solsort 1. Fuglekonge 1. Bogfinke 1. Grønirisk 1. I alt 5 fugle fordelt på 5 arter.

På trods af få fugle ved Blåvand fuglestation keder man sig aldrig som "ansat" ... så vanen tro gik jeg alene i gang med at få klippet en masse hyben og grene ned, så de ikke kan gå i ringmærkningsnettene... Efter mange timers arbejde var stationshaven ganske nydelig... nu venter Fyrhaven i morgen.

Om eftermiddagen dukkede søde Tessa op og så var der dømt gå hånd i hånd tur ned til Hukket... Men som rigtig felttosse har man jo altid kikkerter og kamera med... man ved jo aldrig.... Det gav en af de smukkeste 3k Kaspisk Måger som jeg længde har set....Til Tessa`s store overraskelse stod undertegnede pludselig i bare fødder og bukserne oppe over knæene... det krævede lidt ekstra indsats at få nogle gode fotos i kassen og jeg kan hilse og sige Vesterhavet er forsat en smule småkølig... men det var det hele værd. Oven i det kunne forårets første Store Præstekraver nydes samt høres... en af de bedste stemmer på stranden....

Per Olsen kiggede ud inden dagen var omme... og han var i et rigtig gave humør... der var 50 friske notesbøger, kuglepenne og køkkenruller og toiletpapir i lange baner... kæmpe tak herfra... Bent var også en tur forbi i dag. Ellers kan jeg blot berette om at tømrerne er godt i gang med at renoverer den gamle station...

HKn

Elektrochok og og fuld skrald på forårsvejret

torsdag 2. marts 2017
Så fik de første fugle ring på
af HKn

Vejr: Vel det nærmeste jeg kommer på et eletrochok....vågnede ved et mega lysglimt som var direkte fulgt at et gigantisk tordenbrag lige hen over stationen.... Jeg nåede at blive helt religiøs og troede at jeg så lyset for enden af tunnelen og samtidig føle mig som Frankenstein junior... heldigvis gik det ikke så galt.... Det blev ved det ene tordenbrag, som så blev efterfulgt af en gedigen omgang regnvejr frem til kl. 08.30. Herefter blev det tørvejr og der bredte sig en skøn opklaring og vi fik den flotteste forårsdag med masser af blå himmel og sol 3-6/8... Vinden var svag fra S (194) 5 m/s, den drejede hurtigt i en mere V-lig retning og kom op på 7 m/s. Sigten var super 20 km, mens temperaturen lå mellem 3-6 grader....

På grund af det dårlige vejr om morgen stod den på lidt ekstra kaffe......men efter den 3. kop koffein... var jeg dælme også klar til at komme i gang.... så temmelig forsinket...samt lidt bøvl med at få nettene op.... var sæsonen 2017 skudt i gang....Men måske skulle fuglene også ha` haft en kop stærk kaffe, for der var ikke rigtig ankommet nogen trækgæster...til gengæld kunne jeg nyde de lokale Bogfinker samt en enkelt Stær synge.... Eneste trækfugl i dag var en Hedelærke, som kom kaldende henover Fyrhaven.

Jeg fik dog fanget 5 fugle, som alle blev taget på første runde.. Stationshaven snuppede 2 Grønirisker, mens Fyrhaven kunne byde på 3 Solsorte.....

Ringmærkning: Solsort 3. Grønirisk 2.

Der var lidt folk forbi i dag, Bent gik og nussede med at få placeret vores fugleringe forskellige steder.... Mens Jonas fra NKV gik inde i skolen og knoklede med at få lavet en ny flot skolestue.... så der bliver rigtig noget at se frem til for deres mange gæster.... Lisbeth Christiansen fra Varde kommune var også kort forbi om eftermiddagen og hun redde virkelig min dag... da jeg stod med en knækket netstang og et net som lignede en gordisk knude.... det tog hende ikke mange minutter at løsne knuden..... og jeg må indrømme jeg var imponeret.

HKn

1. forårsdag på Hukket

onsdag 1. marts 2017
Få arter med masser at tjekke igennem
af HKn

Vejr: SV (247) 11 m/s med stød op til 13-15 m/s.... Natten til i dag nåede vinden op og kysse vindmåleren på 21 m/s...slam for en start på foråret. Et vejr der bød på det hele, morgen bød på en del sol, over middag kom der flere byger og flere skyer ind 4-6/8. Sigt 8-18 km. Sigten var dårligst om morgen, hvor der lå lidt "snask" ude over Hukket. Temperaturen lå omkring de 5 grader.

Efter jeg var ankommet i går og hygget mig med min "ven" støvsugeren (som også var støvet)....og som græd af glæde, da den fik lov til at fjerne de døde fluer samt et kilo chips der lå på gulvet.....Men så var jeg også kampklar her til morgen da uret pludselig ringede uhyggeligt tidligt....det var som at vågne fra en vintersøvn.... Bent havde ellers kridtet banen klar og fået alle nettene stillet op i de to haver, så jeg bare skulle gå ud og hejse dem... men vejret var ikke med mig her på første ringmærkningsdag.......

Så jeg tossede ned på Hukket, hvor der heldigvis var masser af fugle at trawle igennem... Det væltede med Sortænder og frem for alt Havlitter...Sidstnævnte optrådte i et antal jeg aldrig før har set ved Vestkysten....samlet kom jeg op på 310 fugle. Det er kun 5.(se under 1987) gang der bliver bliver registreret over 300 fugle herude. Der er dog langt til rekorden den 12. marts 1985 med 2000 rastende fugle... Den 7. januar 1974 sås første gang i stationens historie over 300 fugle da der blev registreret 368 fugle. I rekordåret 1985 var der endnu en flot dag, da der sås 320 fugle den 1. marts. I 1987 sås der på 4 datoer (20. februar-5. marts) 800 rastende fugle......De store forekomster  i 80erne var i de år hvor DK havde isvinter, hvilket nok pressede flere fugle mod vest. Lidt pussigt var der ikke isvinter i 1974... hvilket man jo heller ikke kan påstå i denne vinter. Så hvorfor der lige pludselige er mange fugle i 1974 og 2017 må/kan skyldes andre årsager..såsom god ynglesæson eller mangel på føde m.m.

Midt i Havlitte-festen var der noget der flashed hvidt i min øjenkrog.... og sørme om der ikke landede en 2k Gråmåge...en af de spøgelseshvide... Så skulle mågerne også lige have en "tur over knæet".... Det betød at de første Sildemåger blev registreret samt den første Middelhavssølvmåge i år.... Jeg havde imellemtiden fået assistance, da både Manstrup og Bent var dukket op.

Bent smuttede hurtigt videre, da han skulle til møde.... så jeg fik en kop kaffe sammen med Manstrup her på stationen og da regnen stoppede kørte Manstrup videre....Skallingen skulle vist lige tjekkes.

HKn

 

Sidste vinterdag i morgen bliver det forårsmåned

tirsdag 28. februar 2017
Blæsten går frisk over Nordsøens vande
af Bent Jakobsen

Der efterårsagtige vejr fortsætter med en sydvestlig vind og ikke mindre end 13-14 m/s. Men det er jo det man må forvente med en mild vinter. Temperaturen lå hele dagen på 4 grader, og da der kunne ses en anelse længere end Horns rev 1, må sigten jo ligge på 15 km. Med de hurtigt vandrende skyer hen over himlen passerede adskillige store byger uden om Blåvand, og solen kiggede frem flere gange.
Det blev til en times trækobservation i løbet af formiddagen med primært nordtrækkende sortænder, Rødstrubede lommer 14 og lidt ederfugle. Dagens clou blev en hedelærke som stille trak mod nord. På vandet lå ikke mindre end 70 havlitter. De lå først spredt tæt på kysten og dykkede intensivt, men på et tidspunkt var hele flokken tæt samlet, om det så var for at please mig, så jeg kunne få tal på dem eller andre årsager skal være usagt. Havlit kaldes iøvrigt i USA "oldsquaw". Hvorfor den skal sammenlignes med en gammel indianerkvinde vides ikke.
Da der var skydning stod hovedparten af de 1600 sølvmåger nord for pælerækken. En overflyvende stær giver ikke forår før i morgen, hvor forårsmånederne starter.

Regn, regn og atter regn

mandag 27. februar 2017
Den megen regn er godt til vores lille fugtige moseområde
af Bent Jakobsen

Sydlig og sydvestlig vind mellem 6 -10 m/s. Pga regnen diset vejr og en temperatur som lå ret konstant på 5 gr. I det Sønderjyske kom temperaturen dog helt op på 10 plusgrader, regn hele dagen.

”If the rain comes, they run and hide their heads” skrev Beatles i sangen Rain fra 1966. Og jeg skal love for at regnen kom pænt hele dagen, hvilket også betød at antallet af besøgende på Hukket var minimalt. Flere gange var P-pladsen fuldstændig tom for biler, så Beatles har da ret.

Vi er klar til ringmærkningssæsonen som begynder d. 1. marts og den nye æra med måltagninger. I weekenden til et rigtigt godt FSU møde (Dof’s fuglestations udvalg) i Gedser, sammen med de to øvrige A-fuglestationer, Gedser og Skagen og vores samarbejde udbygges. Mange spændende ting i støbeskeen.

Melodi grand prix i Blåvand

fredag 24. februar 2017
Små fuglene jubler over at gårsdagens kortvarige vinter allerede er slut
af Bent Jakobsen

Flot solskin med en frisk vind fra vest. Sigtbarheden +30 km da Horns rev 2 stod helt klart i horisonten. Temperaturen lå lige over frysepunktet, og sneen som faldt i går var næsten væk igen.
Gårsdagens snevejr og kølige vejr havde åbenbart givet sanglærkerne et mindre chok, da de var meget inaktive og ikke sagde en lyd. Eneste lærke var en indtrækkende.
De seneste dages blæst har åbenbart sendt rigtigt mange sølvmåger ind, da der i alt stod 4500 på stranden. Hovedparten syd for pælerækken og på hele stranden. Mere end 99% var adulte. Det havde dog ikke virket tiltrækkende på svartbagene da kun 20 sås. Derimod lå der 60 ederfugle og vuggede på bølgerne. Måske havlitterne har mere tendens til søsyge, da de lå ret tæt på kysten. Den store flok af sortænder lå stadig ud for nordhukket.
Småfuglene var åbenbart jublende lykkelige og tog forskud på dansk melodi grand prix, da bogfinke, grønirisk og musvit sang om kap. Dog bliver ingen af dem sendt til finalen i udlandet, da vi ikke vil undvære dem herude.


FORRIGE     1  |  ...  |  208  |  209  |  210  |  211  |  212  |  ...  |  224     NÆSTE