Tjek Amandas indlæg, det er rigtig godt!

I dag startede vinden i syd og var svag. Duggen lå stadig i græsset da jeg dragede ud mod endnu en morgenobs i den yderste kltirække. I dag var dof ungdom, David og Bent til at holde mig med selskab så jeg kedede mig ikke. Det ville jeg dog hellere ikke hvis jeg var alene, da vadertrækket var rigtig godt. Vi havde over tusind vadere! De islandske ryler bronze-farvet bug glimtede i sommer solens stråler, og almidelig ryler var i deres flotteste skrud med sorte maver og brune rygge. Hvis der ikke var vadere, der trak, kunne vi nyde synet af sandløberne, der fouragerede få meter fra os. Oppe af dagen begyndte vaderne at flyve hovedsagelig i revet, så vi drog nordpå til der hvor revet knækker der kunne vi nyde det smukke syn af trækkende vadefugle på klods hold. Vadertrækket er og bliver det smukkeste træk her i blåvand. 

Udover kvantitet kom der også kvalitet, da vi var nogle stykker der hørte en grønspætte gjalde inde fra baglandet. Så fuglemæssigt kan man ikke ønske sig mere på en varm juli dag i blåvand.

Resten af dagen stod på badningen, afslapning og madlavning hvor der blev kreeret ragu. Nu vil jeg hoppe i vandet. Det er stadig for varmt til at lave noget som helst andet end det og afslapning.

I dag gik jeg ud mod obsen med lidt større forhåbninger end de sidste par dage, da vinden var i sydvest, som plejer at give lidt strandskader og islandske ryler. Strandskaderne var ikke så talrige, men islænderne var der et fint træk af og 2 almindelige kjover jagede udenfor brændingen. Senere på morgenobsen, kom David Manstrup og Bjørn Frikke, så i dag var der rigtig godt selskab på obsen. Udover det okay træk kom der også lidt kvailitet, da en 1k skestork fløj over militærskuret. Jeg kan ikke huske om jeg nogensinde har set den ude ved hukket.

Efter en kop kaffe og kort gåtur, tog bjørn og jeg ind i byen, og da vi kom hjem havde dof ungdom meldt sin ankomst, så nu er der liv og glade dage på stationen. Vi spiste i gården under bragende solskin. Sommer i blåvand kan altså noget.

I morgen lover de vind fra syd-syd-øst det kan godt blive godt. 

Igen i dag stod der morgenobs på skemaet klokken 0500. Jeg har flere gang tænkt på om der er andet end fugle der kan få mig op af sengen på sådan et utilgiveligt tidspunkt, og jeg tror det stadig ikke. Jeg kunne dog godt mærke at jeg havde lidt svært ved at komme ud af fjerene, men det virkede også til at fuglene havde det på samme måde, for der var endnu færre fugle på træk i dag. Jeg begyndte at alderbestemme de trækkende hættemåger for at få tiden til at gå, men det kunne være værre: Jeg kunne have alderbestemt de trækkende sortænder. Af vader er der ikke meget at nævne udover at jeg så min første trækkende islandske ryle i dag. Morgenobs blev dog reddet af en fin storkjove, der trods medvinden trak virkelig langsomt, så jeg kunne digiscope nogle billeder af den.

Da jeg kom hjem ventede dagens helt store højdepunkt, da Kristoffer og kæresten tilbød morgenmad i form af rundstykker, pålæg og sidst men ikke mindst varm kaffe. Det var livreddende. De er dog smuttet nu, så en tak skal lyde for deres gode selskab og gavmildhed.

Efter en middagslur tog jeg ud mod obsen igen. Jeg besatte igen sabinen armeret til tænderne med både skop, kikkert og kamera. Det eneste der manglede var hittet, men så er det godt med lidt vadertræk bl.a. et lille rykind af lille kobbersnepper, storspover og lidt strandskader. Det lover godt for i morgen, for der skal vinden også være i sydvest som er noget mere samarbejdsvillig.

I morgen er det slut med at være alene på stationen for der rykker DOF ung's sommerlejr ind på stationen. Det skal nok blive hyggeligt, og de bringer åbenbart det gode vejr med sig, for det bliver varmere og vinden er allerede væk fra dræberhjørnet.

Goddag kære læser

Mit navn er Andreas og jeg er frivillig her på blåvand fuglestation de næste 2 uger. Min første dag i denne omgang var en stille og rolig affære. Vinden var i nordvest, eller som vi kalder det dræberhjørnet, så det var ikke med de store forhåbninger at jeg gik ud mod obsen. Dagen startede med lidt bevægelse i mågerne, og der var højvande, så alle mågerne stod koncentreret inde på stranden lige syd for pælerækken. Af vadere kom der 11 strandskader og 2 småspover, men vi håber, at der kommer lidt flere på onsdag hvor vinden drejer over i sydøst. Bjørn kom 1 time inde i obsen, og holdt mig ved selskab. Det hjalp på humøret men ikke på trækket, men da tiden nærmede sig de tre timer skete der pludselig noget. Først kom en flok på 14 gamle/adulte dværgmåger på stor afstand og derefter kom der en fin lys form almindelig kjove lige over stranden. Til at runde dagen af var der en fin dværgryle på stranden, så trods den dårlige vind, var det en godkendt dag i blåvand.

Om aften tjekkede Kristoffer Hansen og kæresten ind, det altid rart med lidt selskab på stationen, og hvis det er rare folk kan det ikke jo ikke være meget bedre.

Den kraftige nordvestenvind fortsætter med op til 15 m/s i stødene og den kommende uge ser ikke bedre ud. Kraftig nordvesten er blevet en almindelig ting i juli inden for de sidste mange år.
Trods den konstante og kraftige vind stod Dværgterne indhegningen stadig intakt, hvilket var glædeligt. Glæden blev endnu større ved allerede fra afstand at se, at der var livlig aktivitet inden for hegnet. De to store unger fra tidligere var nu blevet flyvefærdige, så det samlede antal nu et oppe på 7 flyvefærdige unger. Den store aktivitet tydede også på at der er flere unger oppe mellem knoldene, hvor de er vanskelige at se.
Fire flyvefærdige Stor Præstekrave løb rundt inden for hegningen, men også to helt små dununger, kun et par dage gamle, sås.
På turen på veje tilbage gennem ”mosen” optaltes fire par af Rødrygget Tornskade, og hvis de to par lige inden for klitterne stadig er på plads yngler der seks par i år.
Seks Stillits fouragerede på tidslerne.

På stranden lå der to døde Suler som ofre for den hærgende fugleinfluenza.

Foto: Sven Dall

Sidste dag for Menno her i Blåvand efter at han har været her siden 1. marts.
Inden han tog af sted nåede han at tage en sidste morgenobs indtil en kraftig regnbyge satte en stopper for det. Af spændende observationer til morgen i den kraftige nordvestenvind var en Sortterne og 500 Sildemåger.
Under sit ophold har han gennemset vores ringmærkningsmateriale for at kigge på forandringer i fuglenes ankomsttider, og det har udmøntet sig i en artikel "The change of the phenology of spring migrants at Blåvand".
Menno skal have en stor tak for indsatsen på Blåvand Fuglestation.
Efter at have kørt Menno til stationen i Esbjerg tjekkede jeg lige Ho Bugt på  tilbagevejen, og her er ved at komme godt med fugle. Bl.a. sås 44 Skestorke, 1850 Gravænder, 850 Klyder og 520 Rødben.

Bent

Today it was my last full day here. Tomorrow I will travel back to the Netherlands. If everything goes as planned I am planning to come back here autumn '23. I really look forward to this! This is because I had plenty of good memories and met some very nice people. Next to that, we caught some very nice species! 

On my last day, Bent and Sven came and brought some cake. When I am in the Netherlands I will definetily miss the fine pastry of Denmark! We did some cleaning and organizing. 

During the seawatch I had a very closeby Manx shearwater. This is probably a breeding bird feeding here because it was pushed by the western winds. Next to that, there was not that much going on.

People at the station: Menno, Bent and Sven auge

On this sunny, but windy day the migration was not that good with northwestern winds. There were only a handfull of waders, some comorants and ducks kept me a bit busy. 

After the count I walked to the little tern colony and I could see three fledged young litte terns and one big young. That is fantastic news and hopefully the fence will be there the coming years as well. Bent really wanted to see it as well for himself and could discover two more fledged little terns. Already great news if you consider that most young still need to fledge. I am curious how many terns will fledge from the colony inside the fence. The ringed plovers also bred succesfully and some young ones are wondering around now as well. Unfortunately, I leave before the terns go back to Africa but it was really worth the effort of putting and mantaining the fence up.

Tomorrow there are some possibilities for me to ring some birds after the seawatch. '

People at the station: Bent and Menno