Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (32)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Blæsende dag med kun få fugle

onsdag 29. juli 2020
Storkjove, mallemuk
af Michael Brunhøj Hansen

Vejr: delvist skyet med enkelte byger; blæsende, op til 15 m/s fra vest, og temp. omkring 15 grader. Moderat til god sigt.

Endnu engang blev morgenobsen taget i Sabinebunkeren, men desværre var der en del mere sandfygning i dag da det ikke rigtigt havde regnet. Erik Vikkelsø var igen forbi for at obse med os.

Vi forventede ikke det helt store, og sådan blev det også. Meget få vadefugle kom forbi, fx kun 26 små kobbersnepper og 23 strandskader samt enkelte sandløbere, islandske og alm. ryler. Dagens fugle blev storkjove og mallemuk. Henrik Böhmer var i Vejers og havde alm. skråpe, men pga. den dårlige dækning i Sabinebunkeren kom beskeden for sent, så vi fik ikke mulighed for at se den.

Svend Aage og Svend Rønnest prøvede også Sabinebunkeren om formiddagen, men uden noget særligt.

Resten af dagen er gået med indendørsaktiviteter. Bent, John og Svend Aage har holdt møde sidst på eftermiddagen.

Der har heller ikke været ringmærkning i dag, ligeledes pga. vejret.

Folk: Bent, John, Svend Aage, Svend Rønnest, Andreas, Luke, Merit, Michael