Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (61)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Snitzler incoming

mandag 13. november 2023
af Anton Liebermann

Tåget her til morgen med kun 200-300 meters sigt. Det var dog fedt at åbne net i dag, da der var pænt med vindrosler og solsorte i luften. Forhåbningerne var til stede, og især efter at have skræmte 3 skovsnepper op i fyrhaven, hvor den ene af dem lige tog en tur ind i Helgolandsfælden. Desværre blev det dog en u-vending, før den drog ud over mosen.

Ringmærkningsmæssigt fik vi lidt af solsortene på første runde, men så døde dagen også allerede der. På lukkerunden var der en lille overraskelse til Antonia, som fik sig en ny mærkeart i form af en flot ung han Husrødstjert.

386864448 1676028866214560 3374271075440229555 nSnitzelEn imm havørn kom lavt over fyrhaven, inden den slog sig ned på stranden. Ellers var det svært for vores 2 kære observatører i dag, som fik fundet en sen Landsvale i tågen. Og ellers kan nævnes lidt snespurve.

Bent var forbi, og gav stationen en tur til byen for en omgang handle handle, så vi lige kan klare det de sidste par dage. Regn hele eftermiddagen var hyggeligt, og Louis forkælede os med lækker mad her til aften. Ellers har Antonia og jeg været aktive med datatjek, hvor vi brugt flere timer omkring middag på at køre igennem, så vi er ved at være klar til at sende ind her ved sæsonafslutning. Nu håber vi at kunne få lidt flere fugle til Danmarks vestkyst i morgen, når vinden drejer nok engang i vest.